lørdag, september 20, 2008

Ah, jeg glemte det bare
Da jeg var teenager og gik mere op i slankekure, fandt jeg fra tid til anden på de mest “lamme” undskyldninger for ikke at spise: ” ah, jeg havde ikke tid”, ”ah, jeg var slet ikke sulten”, ”ah, jeg spiser bare senere”, ”ah, jeg har været så travlt optaget, at jeg helt glemte at spise”, osv., osv., osv. Alt sammen selvfølgelig påskud for at se, om ikke kiloene fordampede, hvis jeg sprang et måltid over fra tid til anden.
Imidlertid med alderen holdt jeg op med dumhederne, og jeg står mere ved tingene. Og jeg troede, alle var som mig. Men nej, åbenbart ikke: I kender Kate Moss, ikke sandt? (den fotomodel med kæresten, der konstant kvajer sig og går ind og ud af afvænningscentre) Nå, jeg ved ikke, om I har lagt mærke til, at Kate Moss, ligesom mange modeller, er temmelig mager (og hvis ikke så se på billedet). Og det er ikke tilfældigt og skyldes ej heller, at hun har et kanongodt stofskifte; sagen er den, at Kate Moss ret og slet ikke spiser. Ifølge hvad jeg har læst, insisterer hun på at benægte nogensinde at have lidt af anoreksi, hvad for en anoreksi?... Og nu kommer hendes dårlige undskyldninger: hun har levet så meget på hotelværelser uden adgang til roomservice (???), og på catwalken har hun selvfølgelig ikke mad til rådighed, så hun tilbringer hele dage uden at få en bid ned. Og efter modeshowet glemmer hun simpelthen at spise.
Dem der tror på sandheden i ovennævnte forklaring ræk lige fingeren i vejret, tak!... (bemærk hvordan jeg har begge hænder dybt begravet i lommerne… LOL)