Det behøver altså ikke at være enten eller
Den offentlige sektor er på mange punkter anderledes end den private. Det kan jeg med sikkerhed sige, da jeg jo er ansat i førstnævnte: hvad for nogen julegaver? Eller hvad for en kæmpe løn? Eller hvad for særlige gratialer til at tiltrække kvalificerede folk til at søge stillinger? I den offentlige sektor er der ikke bærbare computere til privatbrug til nogen, ej heller mobiler med alle udgifter betalt, ej heller massager i arbejdstiden, ej heller store frokoster hver dag, ej heller flybilletter for at komme på konferencer eller efteruddannelse i fjerne egne, ej heller luksus spa-weekendophold, ej heller eksotiske ferier med alt betalt i Caribien. Men jeg kan sige ydermere, at jeg ikke har brug for den slags frynsegoder (ok, måske lige undtagen ferien i Caribien), og at jeg ikke er ansat hos det offentlige af mangel på tilbud i det private; jeg kan faktisk godt li’ at arbejde dér. Også fordi jeg ikke føler mig forfulgt af HR-afdelingen med uimodståelige tilbud.
Jeg læste imidlertid forleden, at folk indenfor det private er ved at være så trætte af gentagne og tiltagende mere luksuriøse tilbud, at de fremover muligvis kun vil kunne lokkes til at søge eller fastholde en stilling, hvis man tilbyder dem fred og ro. Det vil sige: om nogle år er det forbi med julegaver, de kæmpe lønninger, de særlige gratialer til at tiltrække kvalificerede folk til at søge stillinger, de bærbare computere til privatbrug, de mobiler med alle udgifter betalt, de massager i arbejdstiden, de store frokoster hver dag, flybilletterne for at komme på konferencer eller efteruddannelse i fjerne egne, spa-weekendopholdene og de eksotiske ferier med alt betalt i Caribien. Med andre ord: de kan lige så godt lade sig ansætte med det samme hos det offentlige, hvor man altid har været ekspert i at lade de ansatte være i fred hvad sådanne uimodståelige tilbud angår ;-)