fredag, juli 06, 2007

Moderne tids Robin Hood (juni 27, 2007)
Generøsitet er en kvalitet som jeg beundrer og sætter meget pris på. Jeg er ikke ligefrem en frådser; men jeg bryder mig heller ikke om at vende enhver øre, når jeg giver gaver, og jeg har aldrig nogensinde vendt mig til det typisk danske med at låne og skylde alt fra cigaretter til håndører.
Men jeg har heller aldrig tænkt, at der var grænser for den, at man kunne tale for megen generøsitet. Indtil jeg fik øje på en mærkelig nyhed forleden: den omhandlende en tysk bankmand, som utvivlsomt var ekstremt generøs, og muligvis lod sig inspirere af historien om Robin Hood og en stor dosis kreativitet, og som lige er blevet dømt til to år og ti måneders fængsel for i årevis at have overført penge fra de rige kunders konti til de mindre velhavendes. I alt 15 millioner kroner.
Udover den gode samvittighed ved disse barmhjertige handlinger, havde han selv intet at vinde ved det. Han retfærdiggjorde sine handlinger med, at han syntes, de trængte mere til pengene end de rigtige ejere. Han blev opdaget, da han efterhånden tabte overblikket over transaktionerne og så sig nødsaget til at krybbe til korset og gå til bekendelse om sine kriminelle handlinger.
Hmmm… hvis det i det mindste kunne forklare, hvorfor jeg aldrig kan få sparet op, så lad gå…
(billede af: Louis Rhead, 1912)