Videnskabsmændenes entusiasme
Det er nemt for videnskabsmænd og journalister, der refererer til dem at blive begejstret: se bare på festen i 1997, hvor de formåede at "skabe" Dolly, den første kimære, halvt får, halvt ged. Selvfølgelig er de ikke kommet videre inden for den slags genetik siden da.
Forleden dag læste jeg noget andet: at forskere fra Cambridge havde fundet "stærkere tegn" på liv på en anden planet. «Øj: rumvæsener?», tænkte jeg ved mig selv. I sidste ende, ja og nej: flere observationer og den slags er stadig nødvendige, men det ser ud til, at de gennem James Webb-teleskopet så tegn på levende organismer på planeten K2-18, som er 2,5 gange større end vores: dimethylsulfid (eller DMS) og dimethyldisulfid (eller DMDS), to gasser, der, i hvert fald på Jorden, produceres af... bakterier og planteplankton. Med disse såkaldte indikatorer for biologiske processer, eller biosignaturer, detekteret, siges det, at vi er trådt ind i æraen for observationsastrobiologi. Yay, hva'? Og for at besvare det ældgamle spørgsmål om, hvorvidt vi er alene i universet, er svaret tilsyneladende "nej, vi har bakterielt selskab"... måske.