25. april
I dag er den eneste nationaldag, som Portugal har, og den eneste dag, hvor jeg føler mig virkelig patriotisk – undtagen under vores landsholds kampe i store mesterskaber, selvfølgelig ;-) Selv langvejs fra kan jeg ikke lade være med at blive følelsesladet, når jeg tænker på de mænd og kvinder, der måtte ofre sig selv, kæmpe og lide repressalier for at sikre, at vores ”lille have plantet ved havet” kunne have ytringsfrihed og ufravigelige borgerrettigheder
Uanset hvilken tilstand landet er i i øjeblikket, korruptionen, utilfredsheden med den politiske klasse, krisen inden for sundhed og uddannelse, håber jeg, at ingen virkelig lytter til nostalgi og ønsker en tilbagevenden til diktaturet.
De, der ligesom jeg er vokset op med denne forfatningsmæssige ret, kan have tendens til at glemme vigtigheden og værdien af ​​den begivenhed, der fejres på denne dag. Men vi kan og bør ikke glemme eller undlade at fejre det og give det den værdi, det fortjener. Og så efterlader jeg jer med en nellike og en hymne.
Længe leve demokratiet! Længe leve friheden! Glædelig 25. april!