At give noget ekstra
Hver gang der er flere generationer blandet, hvad enten det er i et job eller i privatlivet, bliver det et problem; de har forskellige værdier, forstår ikke hinanden og kan blive uforsonlige. For eksempel med hensyn til balance mellem arbejde og fritid: mine forældres generation har altid været mere loyale over for deres arbejdsgivere end over for deres familie og dem selv, idet de har lagt hundredvis af timers overarbejde uden nogen kompensation eller gengældt loyalitet fra deres arbejdsgiver. Nuværende generationer synes at være blottet for altruisme over for arbejde; de prioriterer altid deres personlige liv mere, de lader til i morgen det, de ikke har lyst til i dag, og hvis de undtagelsesvis yder en ekstra indsats for holdet, er det kun, hvis de personligt har noget at vinde. Min generation er, efter min mening, den bedste af de tre: jeg er altruistisk, hengiven og dedikeret, og jeg giver alt på arbejdet og endnu mere, men jeg er ikke dum, og jeg forsøger at blive kompenseret, ikke 1:1, det er ikke nødvendigt, men med den nødvendige fleksibilitet fra mine arbejdsgiveres side, som altid kan stole på, at mit arbejde bliver gjort, selvom jeg tager afsted tidligt eller har en fridag. Jobbet vinder, familien vinder, og mit mentale helbred vinder.
Fritiden er værdifuld og vigtig, og at yde dit bedste på arbejdet ligeså, på en afbalanceret måde.