søndag, maj 05, 2024

Kermit
Kan I huske Muppetshow, den serie af dukker, der opnåede enorm popularitet i 80'erne, med den helt igennem grønne Frøen Kermit (t.h.) som stjerne i spidsen for et teaterselskab? Den prægede mig meget. Og det må også have gjort indtryk på den, der fandt dette forstenede kranium (t.v.) fra den såkaldte Perm-periode for næsten 300 millioner år siden, så meget, at vedkommende endda navngav amfibievæsenet Kermitops gratus, til ære for Frøen Kermit. Kraniet, ikke af Kermit men af Kermitops gratus, er udstillet på Smithsonian National Museum of American History.