fredag, oktober 29, 2021

Endelig!

Vi har som bekendt kommune- og regionsvalg her til november. Og i årevis har jeg sagt, at man sagtens kunne spare de tusindvis af grimme plakater, som hænges op allevegne op til valg: kommer jeg til at stemme på en eller anden bare fordi de kigger smilende på mig på et billede? Selvfølgelig ikke, og derfor finder jeg valgplakaterne et spild af ressourcer, som kun bidrager til visuel forurening i byerne. Men de såkaldte eksperter synes, at kandidater uden plakater ville blive glemt, hvilket jeg tvivler meget på; forhåbentlig har de gjort sig bemærket med noget reelt politisk.
Og til dette valg har LA besluttet at droppe valgplakaterne. Endelig!