tirsdag, oktober 12, 2021

Perfektionisme

Perfektionismen er noget træls noget, det kan jeg skrive under på. Mellem at kontrollere tingene igen og igen for at undgå fejl og at ærgre sig over andres langsommelighed og fejl – to fænomener, som desværre ikke er gensidigt udelukkende – har jeg nok her til en fuldtidsstilling. Og ovenikøbet læste jeg fornylig, at perfektionisterne er dem, som ifølge en international undersøgelse med afsæt i det medicinske fakultet i Coimbra, Portugal, der mest har lidt psykologisk under Coronapandemien: ikke alene har de været mest bange og tænkt mest og mere negativt om pandemien, men også (forestiller jeg mig med udgangspunkt i hvad jeg selv har oplevet) har ærgret sig mest ift. andres dumme adfærd. Og, til gengæld, har jeg på fornemmelse, at hvis man nu kiggede på incidensstatistikkerne, ville man formentlig nå frem til, at der blandt os perfektionister har været færre smittetilfælde sammenlignet med baggrundsbefolkningen, da vi gennemgående er mere forsigtige.