At lege udendørs

Da jeg var barn, fik jeg aldrig lov til at lege ude på gaden, da den var noget befærdet, og det var sjældent der var anledning til at lege i parken, på legepladsen eller i naturen, undtagen i sommerferien, hvis vi tog på landet. Og skolefrikvartererne var korte. Og jeg tror, jeg savnede at lege udenfor: når jeg endelig kom ud til parken eller et eller andet underdørssted, følte jeg mig fanget og uden naturlighed og motorisk snilde til at folde mig ud og klatre på træer eller løbe. Hvilket en ny rapport, som man har kaldt Playtime Matters, giver mig ret i: når man se på børnenes liv i dag, bliver de om muligt endnu mere beskyttet, end jeg blev (for de andre på gaden fik i det mindste lov til at lege ude på gaden), og der er kun få, som har mulighed for at klatre på træer, lege tagfat, cykle rundt, osv., hvilket skønnes at være vigtigt for børnenes velvære. Og ikke engang i frikvarteret prøver de mere fysiske leg, da der er restriktioner både fra lærernes og forældrenes side, da de ikke ønsker lille Peter kommer til skade. Og så er der forældre og lærere, som beklager sig over, at børnene tilbringer for megen tid foran tossekassen (som jeg gjorde som barn) eller med tabletten eller smartphonen. Hvad er alternativet?