Nej til
nytårsforsætterne
Jeg er meget anti-nytårsforsætter. Og
dem der cirkulerede sidst på året var helt forfærdelige… det er som om det
eneste vigtige er klimaet; hvad med at blive et mere sympatisk eller
altruistisk menneske på andre områder for eksempel? Så lad os få det på det
rene: jeg kommer ikke til at spise mindre kød – jeg spiser i forvejen uendelig
lidt kød, og en bøf i ny og næ er nødvendig for helbredets skyld, ellers bliver
man anæmisk. Jeg kommer ikke til at flyve mindre – jeg må se min familie, og 2
gange om året er bestemt ikke for meget, og jeg har ikke lyst til at spilde
feriedage, jeg ikke har, med at tage toget eller bedre i disse klimafikserede
dage, hestekærre. Jeg kommer ikke til at sige farvel til plastiksugerør – jeg bruger
ganske få hvert år og kun om sommeren; hvad er en forfriskning uden dem? Jeg
kan ikke købe mindre tøj end jeg gjorde sidste år – 3-4? Og glem alt om at
vaske tøjet mindre – vil de have, man skal stinke? Jeg genbruger og sorterer
affald allerede rigeligt, sparer på vandet. Og hvad angår at have en ildelugtende
kompostspand som tiltrækker bananfluer i lejligheden kommer ikke til at ske.
Madrester vil blive ved med at havne i den almindelige skraldespand. Og jeg har
endda hørt, at der er flere steder, hvor det madaffald man har sorteret
alligevel havner i forbrændingen, så… 😉
I år vil jeg til gengæld prøve på at
være mere sympatisk, mere nådefuld, da det også er nødvendigt for at redde
planeten.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home