Bedste venner

Hvad kendetegner bedste venner-relationer, dem man har haft siden barndommen? Jeg læste forleden en artikel, som beskrev præcis det; folk som har kendt hinanden så længe:

- vil gerne vide, hvordan det går men ender altid med at fortabe sig i snakke om gamle dage. Og de har så mange pinlige historier at berette om!... Og gamle billeder de kan fremvise

- de har kendt dig så længe, at de praktisk talt er familie, og deres forældre er dine reserveforældre. Den slags venner kender dit hjem ind og ud og ved endda, hvor de finder slikken

- eventuelle overensstemmelser bliver ved med at være som dem man har med sine søskende

- man kan være fuldstændig åben og ærlig med hinanden og 100% veltilpas i hinandens påsyn

- i skolen, som i dag, gjorde I alle ting sammen, endda at gå på toilettet

- I har ikke brug for at sige mange ord til hinanden, når I er sammen

- I tænker på samme måde og kan ikke udstå de samme mennesker

- hvis den anden pludselig får en ny ven kan der opstå jalousi, selvom du godt ved, du er bedstevennen

- I bruger de samme øgenavne overfor hinanden som da I var små

- du ved lige præcis hvordan du får den anden til at grine og til at føle sig bedre tilpas

- I kender hinandens madvaner og har de samme yndlingssnacks

- en fødselsdagshilsen indeholder altid en bemærkning om, hvor utroligt det er, I er blevet så gamle og hvor længe I har kendt hinanden

- I må bare dele alle hemmeligheder

- I har ændret jer men det har venskabet ikke.