lørdag, januar 31, 2015

Generøst 
Stadig i den strøm af gode nyheder læste jeg forleden, at en ukendt mand havde gjort en god gerning. Det skete i et tog i Storbritannien. En midaldrende herre kom forbi en ung mor og hendes 3-årige søn og gav hende en seddel, som han sagde havde faldet ud af hendes taske, og så steg han ud af toget. Da hun så sedlen, som kom med en 5£ seddel, stod der: “Gå ud og få en drink på min regning. Jeg har en datter på din alder. En anden gjorde engang det samme for hende. Jeg håber, at hun bliver en ligeså god mor som dig, når hun engang får børn.
Pigen Sammie Welch fra Plymouth blev meget berørt og efterlyste manden; og hun fandt ham; og Ken Saunders forklarede det han gjorde med, at han under togturen observerede hvordan hun gav sønnen en god opdragelse og lærte ham gode manerer, og at hun selv gav det gode eksempel ved at vise hensyn til sine medpassagerer og gerne ville belønne det :-D
Moralen: det kan sagtens betale sig at opdrage sine børn ordentligt - på flere niveauer ;-)