mandag, november 17, 2014

Kønsidealer

Og apropos mode vidste I, at meget feminine kvinder og meget maskuline mænd er en forholdsvis ny opfindelse fra den mere industrialiserede verden? Ifølge en artikel offentliggjort i PNAS, hvor et team psykologer, antropologer og biologer studerede 12 mere eller mindre moderne og “udviklede” folkeslag, foretrak de mere “primitive” mere neutrale ansigter, hverken for feminine eller for maskuline, mens man i de mere “udviklede” samfund foretrak klart feminine kvindelige ansigter og klart maskuline mandlige ansigter (Hvilket imidlertid ikke er til at forstå i vores metroseksuelle tid, hvor forskellen mellem kvinder og mænd udviskes, men ok; det må være en anden sag). Forskerne forklarede denne forskel med en hypotese om, at man i et mere moderne samfund eksponeres for langt flere ukendte ansigter og derfor har brug for enkelt og hurtigt at afkode om et ansigt tilhører en ven eller en fjende. Ret og slet overlevelse.