torsdag, april 24, 2014

Drømme 
Det er sjældent jeg husker mine drømme, og når jeg husker er det som regel en særdeles irriterende drøm  lige før jeg vågner (og jeg vågner selvfølgelig irriteret ;-D). Andre har nemmere ved at erindre, hvad de har drømt. Og ifølge hvad jeg har læst har forskere ved Brain Dynamics and Cognition Team ved Lyon Neuroscience Research Center studeret disse forskelle og konkluderet, at det skyldes forskelle i hjerneaktivitetsniveau: folk som har nemt ved at erindre deres drømme er dem der har mest hjerneaktivitet (især i den mediale præfrontale cortex og i det parietale samlingspunkt lige over øret) mens de sover, så de reagerer mere på lyde, lugte og andre sanseindtryk og vågner flere gange i løbet af natten.

Når det skal være sådan, foretrækker jeg at sove hele natten og intet at huske ;-D