fredag, september 13, 2013

Aktivitet 
Jeg har sagt det før: det overrasker mig til stadighed hvad forskerne kan finde på at undersøge. Den anden dag læste jeg, at instituttet for arbejdsmarkedsstudier i USA havde gennemført en undersøgelse blandt 7.500 græske familier, hvori de konkluderede, at dem der er mere seksuelt aktive ( i hvert fald 4 gange om ugen... yeah, right!...) tjener mere end dem der er minde seksuelt aktive. Dette angiveligt fordi dem der er mere seksuelt aktive givetvis har bedre selvtillid og livsglæde og en fyldt lommebog muligvis gør dem mere tiltrækkende, mens dem, der er mindre aktive måske er sådan af helbredsmæssige årsager, som også bidrager til, de ikke formår at arbejde lige så meget og derfor har lavere indkomster.
Jeg spørger kun mig selv, hvordan de mere aktive kan få tid til at arbejde i det hele taget??? Mon ikke nogle, som de gode grækere de er, har overdrevet bare en lille smule? ;-D