mandag, december 24, 2012

Juleaften 
Denne er muligvis min yndlingsdag i hele året: ikke pga. gaverne ej heller den fyldige aftensmenu (undtagen min elskede og uundværlige ris a la mande, selvfølgelig ;-D), men pga. Selskabet og forventningerne og den velkendte rytme, den samme hvert år. Vi vil tilbringe en stille dag sammen med mine svigerforældre og efter frokost, som hvert år, skal træet hentes ind og pyntes med ældgammel pynt. Derefter kommer middagen, vi taler og læser juleevangeliet, og vi synger julesalmer. Middagen er traditionel: and og steg, tre slags kartofler – kogte, glaserede og chips – varm rødkål og den obligatoriske dessert. Flere julesalmer mellem gaverne. Min svigerfar har det med at købe ekstra gaver, som han pakker ind og så forvrænger han skriften og lader som om de er fra Julemanden; indledningsvis havde de karakter af “stikpiller” (fx en flaske opvaskemiddel eller andre rengøringsmidler til drengen, der lige er flyttet hjemmefra); nu om dage er det mest bøger, enten fiktion eller humor. På et tidspunkt henter mine svigerforældre julebag, frugt og godter, te og kaffe. Vi har god tid. Der åbnes flere gaver. Og først omkring midnat er vi færdige og der er tomt under juletræet.