mandag, oktober 08, 2012


Nationaliteter
Har I nogensinde tænkt på heldet eller uheldet i forhold til det sted, hvor man bliver født? Der er folk, der bliver født i så uudviklede lande (jeg ved godt, man politisk korrekt burde kalde dem “udviklingslande”, men I må have mig undskyldt: i mange ser det ikke ud til at ske det helt store, og jeg får i hvert fald ikke øje på udviklingen), at selv de mest basale ting som rindende vand er langt fra en selvfølge. Og med krisen er det blevet endnu mere iøjnefaldende, hvor stor forskel der er er lige i hvor man bliver født; at fødes portugiser ser fx mindre lovende ud end hvis man fødes i Tyskland. Og det er så tilfældigt, ikke?