Sikkerhedens højborg... eller nervøsitetens ditto
Mange gange er det, der finder vej til denne strandkurv små observationer, ting jeg bider mærke i fra min dagligdag, som får mig til at tænke. Forleden dag, da jeg kom på arbejde (ja, det hospital hvor jeg er ansat har mange grønne områder; så flot!) fik jeg øje på denne tilsyneladende normale situation: cykler vældig godt parkeret ved siden af hinanden på det rette sted. Men det jeg bed mærke i var, cyklen til venstre: læg mærke til, at selvom den ligner den til højre, udviser den afgørende forskelle; begge har børnesæde, men den til venstre antyder, at der er tale om en hønemor. Hvis ikke, så kig godt efter: mens den til højre nøjedes med at parkere cyklen under halvtaget i tørvejr, satte den til venstre et ekstra omslag om sædet for at forhindre barnet i at komme til et vådt sæde. Og lagde I mærke til den selvlysende vest, som jo ikke er obligatorisk, og som med cykelstierne alle vegne i København er overflødig i 99% af strækningerne? Medmindre, moren selvfølgelig er bekymret for de andre cyklister, for de er også temmelig skøre ind i mellem ;-)
Denne mor tager absolut ingen chancer! :-D
(foto: vida de praia)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home