Ingen hovedpine
Der er ting, der aldrig er gået gennem mit hoved og jeg bliver derfor overrasket, når nogen kommer på at undersøge dem nærmere. For eksempel havde jeg aldrig spekuleret på, om spætter kunne få en brutal hovedpine eller hjernerystelse når de hakker så meget. Men nogen fandt på at undersøge, om det var tilfældet og konkluderede, at spætter bestemt ikke får hovedpine, selvom deres små hoveder gentagne gange hakker frem og tilbage 6 meter i sekundet og bremser op med 1.000 gange mere kraft end tyngdekraften. Og ved I hvorfor? Ifølge forskere ved Polytechnic University i Hong Kong er der tre vigtige faktorer, der beskytter dem: deres tungeben, som omgiver hjernen og fungerer som en form for dæmpende hjelm og sikkerhedssele, holder kraniet på plads; asymmetrien mellem den øverste og nederste del af næbet tager noget af stødet; og deres svampede knogler i flere områder af kraniet er som puder, der ligeledes beskytter hjernen.
Det er fantastisk!
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home