Ægteskab mellem ulige
Indimellem hører man om relationer mellem mennesker med meget forskellige baggrunde og oplevelser af livet – fra forskellige sociale klasser, lande og kulturer, af meget forskellig alder, mv. Men for et par dage siden så jeg et interview, der slog alt det, jeg hidtil havde set: Erika Eiffel (på billedet), er en 36 år gammel amerikansk kvinde, der stammer fra S. Francisco, og hvis følelsesmæssige og seksuelle behov ikke dækkes af noget menneske men af store objekter – en seksuel orientering, som kaldes “objectum sexual” (OS), og for hvilken der er endda er en verdensomspændende organisation, der har 40 medlemmer.
Jeg synes Eiffeltårnet er smukt, men Erika er forelsket i det – så meget, at hun giftede sig med det sidste år (deraf efternavnet!). Hun klager over mangel på privatliv og intimitet, når man er gift med et berømt monument. Og hun er ikke den eneste: Eija-Riitta Berliner-Mauer, der hævder at være animist, er gift med Berlin-muren – som måske er grund til jalousi for Erika, som også har en meget speciel kærlighed til muren ;-) Fru Berliner-Mauer siger, at “de har været gift i mange år, og ligesom alle i forhold har haft op- og nedture ... men er stadig lige så forelsket som den dag de mødtes. Det er muligvis ikke et konventionelt ægteskab (det er det jo ikke !!!), men ingen af os er interesseret i konventioner. Vores er en kærlighedshistorie mellem to mennesker, to sjæle omslynget til al evighed.”
De siger, at en af årsagerne til forelskelsen i objekter er, at objekter, i modsætning til mennesker, ikke kan afvise eller skuffe. Men man må altså ikke sige det til en kvinde, der har haft bilen på værkstedet på 3. uge! ;-D
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home