søndag, april 17, 2011

Sundt
Glem alt om en balanceret diæt, motion og andre ting af den slags: jf. hvad jeg har læst har en gruppe forskere tilknyttet Institut for Folkesundhed i Taiwan netop konkluderet i en undersøgelse, at det vigtige hvad levelængden angår, er at shoppe! At bruge penge, at lufte kreditkortet. Intet mindre. De undersøgte 2.000 mænd og kvinder over 65 år boende i eget hjem, og dem der købte ind flere gange om ugen lever længere end dem, der kun købte ind en gang om ugen.
Hvorfor? Nå, at formå at gå ud er i sig selv tegn på et godt helbred, men derudover går man da flere kilometer fra butik til butik, og kan man li’ at shoppe, giver det en vis tilfredsstillelse at gøre det, og det er mindre af en sur pligt end at dyrke motion og derfor mere motiverende ;-D