Banebrydende forandringer
Forleden så jeg et interview en dansk journalist for nylig lavede i smug med Aung San Suu Kyi, demokratiforkæmperen, som tilbragte to årtier i husarrest under Myanmar-Burmas militære Junta, isoleret fra omverdenen, manden og sønnerne. Hun sagde, hun foretrak ikke at blive omtalt som helt, og at man heller ikke kaldte hendes valg for “ofre”, idet hun mener kun at have gjort sin pligt ved at stå op imod et militær diktatur og kæmpe for ytringsfriheden i sit hjemland frem for at søge en nem og behagelig tilværelse i eksil his sin familie i London.
Igennem årene under lås og slå har hun praktisk talt kun haft kontakt med en hushjælp, som engang dagligt kom med mad til hende og ellers ingen eller yderst beskeden adgang til nyhederne fra verden udenfor. Jeg forestiller mig derfor, det som minimum må opleves bizart lige pludselig nu at have adgang til internet, Facebook, Twitter og sådanne medier, som stiller hele verden til hendes rådighed.