torsdag, juni 10, 2010

Portugals dag
Jeg må indrømme, at jeg aldrig rigtig er blevet varm på d. 10. juni, Portugals officielle nationaldag, som jeg fx er det ved d. 25. april, revolutionens dag: jeg har aldrig fattet, hvad det er man fejrer eller hvorfor. Men det var alligevel den eneste dag, hvorpå Portugals ambassade i København tog initiativ til at samle de herboende portugisere i den kæmpe villa, hvor ambassadøren har sin officielle residens, til en lille reception. Jeg har aldrig nået at nyde en af de få rissoller eller klipfiskekager, men det har altid været en sjov lejlighed til at mødes med de portugisiske venner og møde nye herboende landsmænd.
I år – af flere grunde, blandt dem, at nok ingen af vore venner skulle med, og ikke mindst grundet hr. ambassadørs pludselige attitude ved ikke at strække invitationen til folk under 21 år (nogen må stadig gerne forklare mig den absurde aldersgrænse; det er nemlig læææææænge siden myndighedsalderen blev flyttet til 18 år!…), og som chokerede det portugisiske samfund her til lands – takkede vi nej til invitationen til receptionen.
Mine damer og herrer Skattebetalere i Portugal: jeres børn/børnebørn/nevøer og niecer/gudbørn er ikke længere velkommen på portugisisk jord, som I er med til at finansiere, da der skulle gøres plads til udenlandske diplomater o.l. Og det giver mig ingen grund til at fejre :-S


***
Der er imidlertid en lille gruppe søde portugisiere, jeg først har mødt fornylig, som har taget initiativ til at samle folk til en ikke spor officiel middag åben for alle for at feje dagen, så dér tager vi til i aften :-)

(foto: vida de praia, taget ved den officielle reception i 2007)