søndag, oktober 05, 2008

Synligt?
Hvorfor er det mon, at hver gang nogen vil påvirke en til at tilegne sig en god vane, så kommer de og snakker om øjnene? Da jeg var barn var der den med, at gulerødderne angiveligt gjorde øjnene smukke. Og så kom tåbelige jeg i gang med at spise gulerødder under mindre protest, og på sin vis er det stadig det, der motiverer mig til at spise dem regelmæssigt.
Forleden læste jeg så, at motion er godt for øjnene.
???...
Ja...
... det er i hvert fald hvad en gruppe danske forskere for nylig har konkluderet: at fysisk træning mindsker risikoen for at komme til at udvikle nærsynethed. De fulgte en gruppe medicinstuderende igennem to år og konstaterede, at dem, der dyrkede mest motion i højere grad havde beholdt deres gode syn. Mens dem som brugte dagene begravet i bøgerne og ikke løb eller cyklede sig en tur ind i mellem, eksempelvis, havde større risiko for at komme til at bruge briller. Og ifølge en anden, denne gang australsk, undersøgelse ser det endda ud som om, at det er bedre for synet at løbe ude i det fri frem for på løbebåndet.
Men som sædvanlig er det straks sværere at forklare det. Nogle påpeger som hypotese, at motion bedrer blodcirkulationen. Men hvis I spørger mig, tror jeg, at den bedste forklaring muligvis er, at dem, der ikke har næsen inde i bøgerne konstant anstrenger synet noget mindre…

…’manner: det er en temmelig ringe morale…